Dansk Planteværn | Risikoreduktion

Risikoreduktion

SØG

Fokusering på en reduktion af risiko ved anvendelsen af planteværn er meget vigtigere end mængdereduktion.

Den potentielle risiko

Overalt hvor planteværnsmidler anvendes og håndteres, er der en potentiel risiko for ikke tilsigtede effekter. Dette er ikke noget enestående for planteværnsmidler. En tilsvarende risiko eksisterer både i den private husholdning og i enhver virksomhed i dagens Danmark.

En potentiel risiko accepteres normalt som en 'ulempe' der følger med, når vi benytter os af fordelene i et højtudviklet moderne og teknologidrevet velfærdssamfund. Sådan agerer vi alle i dagligdagen. Denne holdning bør også gælde ved anvendelse af planteværnsmidler.

Fokus på planteværn

Der er fokus på anvendelse af planteværnsmidler. Størst opmærksomhed har medier og interessegrupper vist for grundvandet. Imidlertid er det en realitet, at sporene også registreres i f.eks. overfladevand, regnvand og andre steder i miljøet.

Fortidens synder - fremtidens afsløringer

I slutningen af 1980'erne blev der sat fokus på spor af planteværnsmidler i drikkevand og grundvand. Fra midten af 1990'erne iværksatte man et væsentligt bredere program kaldet NOVA for en væsentlig bredere og mere detaljeret undersøgelse af både grundvandet og det øvrige miljø. Programmet overvåger grundvandet og det omgivende miljø for ca. 200 forskellige miljøfremmede stoffer, der har en udbredt anvendelse i både den private husholdning og i industrien. Resultaterne af dette overvågningsprogram kan følges hos Miljøstyrelsen.

At også andre stoffer findes i grundvandet retfærdiggør muligvis ikke, at planteværnsmidlerne kan spores. Dansk Planteværn finder dog, at de udvidede overvågningsprogrammer giver offentligheden et bedre indtryk af helheden.

At forlange, at sporene ikke må være der, er urealistisk. Så længe vi gør brug af kemiens fordele, vil vi også kunne genfinde sporene herfra. Dette gælder for planteværnsmidler, som det gælder for al anden moderne teknologi. Med nutidens teknologi er vi i stand til at påvise ethvert molekyle.

Hvad gør Dansk Planteværn?

Som repræsentant for den ansvarlige del af planteværnsindustrien i Danmark, fokuserer vi væsentligt mere på produkternes vej fra "vugge til grav". Industrien er naturligvis påvirket af den intensive mediefokus, vi er vidne til.

Vi kan ikke klare alle problemer alene. Skal der ske forbedringer, må der samarbejdes. Vi er af den opfattelse, at en øget opmærksomhed omkring korrekt håndtering og udbringning samt bortskaffelse af evt. rester og tømt emballage vil medvirke til, at alle involverede parter "vækkes" til at gøre det maksimale for at minimere utilsigtede miljøeffekter ved anvendelsen af planteværnsmidler.

Konkret handling

Pæne ord og tanker gør det ikke alene. Der må et konkret handlingsprogram til. Vel at mærke et handlingsprogram med elementer, der er realistiske og anvendelige for praktikeren - nemlig landmanden, sprøjteføreren etc.

For det første har Dansk Planteværn etableret et tværfagligt samarbejde blandt relevante eksperter. Arbejdet mundede ud i udgivelsen af pjecen 'God Sprøjteadfærd', der er distribueret til samtlige jordbrugere i Danmark.

For det andet har Dansk Planteværn gennemført en undersøgelse blandt landmænd til kortlægning af, hvorledes de etablerede bortskaffelsesordninger for kemikalierester og tømt emballage fra planteværnsmidler fungerer i praksis.

Det er for os et område, hvor vi til stadighed føler et medansvar. Korrekt håndtering af 'affald' efter produktets brug er nødvendigt for at forhindre unødvendige negative oplevelser, der, når det forekommer, berører os alle.

Hos Landbrugets Rådgivningscenter følger man til stadighed op på brugernes korrekte adfærd med planteværn. Således har Rådgivningscenteret udgivet en række værktøjer omkring pesticidhåndtering , der kontinuerligt vejleder både rådgivere og sprøjtefører om den seneste viden.