|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

|
|
Foreningen Dansk Planteværn repræsenterer som interesseorganisation planteværnsindustrien i Danmark.
Vor væsentligste opgave er, at være i løbende og tæt dialog med myndigheder, landbrug og interesseorganisationer, som er involveret i eller berørt af vort område.
Foreningens medlemskreds består af 11 danske virksomheder, der er beskæftiget inden for produktion og/eller import af planteværnsmidler. Der arbejdes ikke blot med traditionel planteværn som ukrudtsmidler (herbicider), svampemidler (fungicider), insektmidler (insekticider) og vækstreguleringsmidler - en stor del af medlemsvirksomhederne er tillige engageret i frøforædling og bioteknologi. Endelig er der medlemmer, der repræsenterer biopesticider.
Dansk Planteværn er medlem af European Crop Protection Association (ECPA) og deltager konstruktivt og aktivt i industriens europæiske netværkssamarbejde.
Foreningen blev grundlagt i juni 1937 og har således gennem mange år repræsenteret industriens interesser.
Hovedtræk i foreningens historie kan ses her.
|
 |
 |
 |
|
|
|
|
|